Top 50 — Pointillisme
Berømte pointillistiske malere
Seurat, Signac, Cross, Luce, Pissarro og 45 andre mestre af det delte penselstrøg
Pointillismen er en divisionistisk maleteknik, der opstod i slutningen af det 19. århundrede. Den bygger på anvendelsen af små, adskilte prikker af rene farver, som på afstand blandes optisk. Denne billedkunstretning, som blev grundlagt videnskabeligt af Georges Seurat og Paul Signac, støtter sig til de kromatiske teorier fra Chevreul, Rood og Charles Henry. Denne Top 50 gennemgår grundlæggerne, disciple og forlængelserne af neoimpressionismen, fra 1886 til 1930.
Fra Seurat til Matisse, det delte penselstrøg
Kontekst
Hvad gør disse malere essentielle?
Pointillismen er ikke blot en teknik – det er en videnskabelig teori anvendt i maleriet. Georges Seurat (1859-1891) læser Chevreul og Rood, måler de samtidige kontraster og koder hvert penselstrøg i ren farve. Paul Signac (1863-1935) viderefører systemet mod lyse landskaber, franske havne og komplementære harmonier.
Den følgende rangordning kombinerer tre kriterier: bidraget til det divisionistiske system (teori + praksis), den aktuelle museale udbredelse (Art Institute of Chicago, Musée d'Orsay, Kröller-Müller) og evnen til stadig at tale til os i dag. Hver entré giver et portræt, et ikoniske værk og et direkte link til den tilsvarende samling af reproduktioner i vores butik.
Denne side er tænkt som en læsevejledning, ikke som en hitliste. Malerne er grupperet efter nationale skoler og generationer for at gøre de franske, belgiske, italienske, hollandske og amerikanske slægtskab synlige. Numrene er vejledende – en 35. plads er ikke "dårligere" end en 5. plads, den er blot senere eller mere perifer.
Neo-impressionismens grundlæggere (1886-1895)
Seurat, Signac, Cross og den divisionistiske teori
Det hele begynder i Paris i 1886: Seurat udstiller En søndag på Grande Jatte, og Paul Signac, Henri-Edmond Cross, Camille Pissarro, Charles Angrand og Maximilien Luce tager straks den delte penselstrøg til sig. Sammen grundlægger de Société des Artistes Indépendants (1884) og teoretiserer »divisionismen« i Revue Blanche og Le Chat Noir. Det er den historiske kerne i bevægelsen.
#1Georges Seurat
#2Paul Signac
#3Henri-Edmond Cross
#5Maximilien Luce
#6Charles Angrand
#8Hippolyte Petitjean
De direkte franske disciple (1888-1900)
Luce, Angrand, Petitjean, Dubois-Pillet, Hayet
Omkring grundlæggerne danner der sig en galakse af franske malere — ofte med rødder i postimpressionismen — der tager den delte penselstrøg til sig. Maximilien Luce (1858-1941) indsprøjter en anarkistisk og urban sensibilitet. Hippolyte Petitjean (1854-1929) driver systemet i retning af miniaturen. Albert Dubois-Pillet (1846-1890) skaber nogle af de første kromatiske abstraktioner. Louis Hayet (1864-1940) fører opdelingen videre mod symbolisme.
#7Giovanni Segantini
#9Henri Martin
#10Paul Ranson
#11Albert Dubois-Pillet
#12Lucien Pissarro
#13Jan Toorop
#15Gaetano Previati
#17Georges Lemmen
#18Angelo Morbelli
#19Louis Hayet
#20Henri de Toulouse-Lautrec
#49Paul Sérusier
Belgere, hollændere og internationalt (1887-1914)
Théo van Rysselberghe, Toorop, Les XX og eksporten
Det divisionistiske system eksporteres hurtigt: til Belgien med Théo van Rysselberghe (1862-1926) og gruppen Les XX, til Holland med Jan Toorop (1858-1928) og Piet Mondriaan (1872-1944) i hans tidlige periode, til Rusland med enkelte isolerede disciple. Disse europæiske malere gjorde neoimpressionismen til et internationalt sprog – sommetider midlertidigt, ofte frugtbart.
#4Théo van Rysselberghe
#14Giacomo Balla
#16Giuseppe Pellizza da Volpedo
#21Jan Sluijters
#22Piet Mondrian
#23Umberto Boccioni
#24Émile Bernard
#25Henri Ottmann
#26Louis Valtat
#27Anna Boch
#28Henri Manguin
#29Carlos Schwabe
#30Willy Schlobach
#31Henry de Groux
#34Filippo Palizzi
#35Antonio Fontanesi
#36Attilio Pusterla
#37Emilio Longoni
#38Carlo Fornara
#39Plinio Nomellini
#40Giovanni Sottocornola
#41Paul-Émile Colin
#42Hippolyte Pointelin
#43Albert Marquet
#44André Derain
#45Jean Metzinger
#46Robert Delaunay
#47Sonja Delaunay
De italienske divisionister (1891-1920)
Segantini, Previati, Pellizza, Morbelli, Nomellini
Italien tager divisionismen til sig med Giovanni Segantini (1858-1899), der overfører systemet til bjergene, Gaetano Previati (1852-1920), der driver det mod symbolisme, Giuseppe Pellizza da Volpedo (1868-1907), der udleder Den fjerde Stand af det, Angelo Morbelli (1853-1919), der gør det til et redskab for social anklage, og Plinio Nomellini (1866-1943), der glider over i mystisk symbolisme.
#32Charles Camoin
#33Louis Anquetin
Post-pointillister og forlængelser (1900-1944)
Fra Matisse til Henri Epstein, den delte eftertanke
I begyndelsen af det 20. århundrede udtømmes pointillismen som et strengt system, men gennemsyrer alle de følgende bevægelser. Henri Matisse (1869-1954), André Derain (1880-1954), Albert Marquet (1875-1947), Henri Manguin (1874-1949) bærer spor af det i deres divisionistiske fase. Modellen nærer den italienske futurisme (Boccioni, Balla, Severini, Carrà), orfismen hos Robert Delaunay (1885-1941) og selv Mondrians tidlige abstrakte værker.
#48Henri Matisse
#50Henri Epstein
For at fortsætte besøget
Kilder, samlinger og veje der virkelig har med emnet at gøre
Nogle nyttige referencer til at verificere oplysningerne, sammenligne frie billeder og forlænge læsningen uden at ende på et museum, der ikke har bedt om det.
Malere der skal (gen)opdages i denne pointillisme-top
Nyttige hubs på bloggen
Nyttige kilder om dette emne
- Wikipedia DA — Punktillisme
- Wikipedia EN — Pointillism
- Wikipedia DA — Neoimpressionisme
- Wikidata — Punktillisme (Q185694)
- Art Institute of Chicago — La Grande Jatte
- Musée d'Orsay — Signac, Cross, Luce
- Kröller-Müller Museum — Van Gogh, punktillisme
- Tate — Neo-Impressionism guide
- The Met — Neo-Impressionism
- MoMA — Divisionism & Neo-Impressionism
Bring farvevidenskaben ind i hjemmet
Pointillisme er uden tvivl den mest tekniske bevægelse i malerkunstens historie — hvert penselstrøg er beregnet, hver farve er afmålt. En tro kopi på lærred, placeret i et lyst kontor eller en moderne stue, er nok til at fremkalde denne videnskabelige stringens. Alle værkerne i denne Top 50 fås som lærredsreproduktioner i vores samling — med særlig omhu for trofastheden i farverne og de originale formater.
0 kommentarer